Kvalitet fra start til slut er en væsentlig del af nkt cables' produktionsfilosofi.
Dette sikrer vi ved en kombination af certificeret kvalitetskontrol under hele produktionsforløbet og ved anvendelse af råvarer udelukkende fra godkendte underleverandører.
Produktionsanlægget til fremstilling af lav- og mellemspændingskabler er f.eks. baseret på et unikt CIM-koncept, hvor produktionen, styringen og øvrige produktionsfaciliteter alle er styret af et centralt elektronisk system.
Det suveræne computerteknologi-koncept gør det muligt at producere ensartede produkter på nøjagtig samme høje kvalitetsniveau til konkurrencedygtige priser.
Dette giver nkt cables en god position i den internationale konkurrence samt fleksibilitet til hurtigt at tilpasse sig markedets ændrede ønsker.
Effektiv intern transport af produkter og komponenter sker ved anvendelse af EDB-styrede AGV-vogne. Dette sikrer, at der ikke opstår transportskader ved flytning af mellemvarer mellem produktionslinierne i fabrikken.
nkt cables er naturligvis ISO 9001 certificeret.