2010

2010
 
nkt cables realiserede en solid fremgang i omsætningen efter et svagt 2009, som var præget af den globale økonomiske tilbagegang. Opgjort i standardmetalpriser steg omsætningen til 5.547 mDKK (2009: 4.646 mDKK), svarende til en organisk vækst på 16%, især drevet af 2. halvar, hvor ibrugtagning af den nye fabrik i Køln for alvor bidrog til omsætningsvæksten. Væksten kom dels fra et større søkabelprojekt, som blev produceret pa den nye fabrik i Køln og fra de øvrige produktomrader, som viste større vækst end oprindeligt
forventet.

Omsætningen opgjort i markedspriser udgjorde 8.520 mDKK (2009: 6.383 mDKK) og var påvirket af stigninger i metalpriserne. Metalprisstigningerne overføres i overvejende grad til kunderne.

På trods af væksten i omsætningen levede indtjeningen ikke op til forventningerne. EBITDA blev 329 mDKK mod 373 mDKK i 2009, svarende til en EBITDA-margin på 5,9% mod 8,0% i 2009. Årsagen til den utilfredsstillende indtjening kan udelukkende tilskrives indkøringen af den nye fabrik og som en konsekvens heraf forsinkelse pa et større projekt. Alle øvrige produktsegmenter klarede sig bedre end forventet ved indgangen til 2010.