Forskning og udvikling

Forskning og udvikling
 

Vi ved hvordan

Vi har den nødvendige knowhow. 

nkt cables’ laboratorium forsker i og udvikler miljømæssigt bæredygtige plastikmaterialer til kabler og ledninger og håndterer også kvalitetskontrol af råmaterialer og færdigvarer. Højspændingslaboratorierne udfører elektriske tests på kablerne.

nkt cables’ teknikere er internationalt anerkendt for deres specialviden om udvikling af compounds. nkt cables var det første selskab i verden, som introducerede blyfri PVC-kabler, hvor de giftige blystabilisatorer er erstattet af relativt harmløse calcium- og zinkstabilisatorer. Ideen var så god, at det danske miljø- og energiministerium forbød markedsføring af kabler med blyholdigt PVC efter 1. december 2001. 

Forskning spiller en vigtig rolle i alle dele af nkt cables. NKT Research, nkt cables’ søsterselskab, har udført revolutionerende forskning i materialeteknologi etc. Denne forskning satte nkt cables i stand til at begynde produktion af fiberoptiske kabler så tidligt som i 1980 og idriftsætte verdens første superledende HV-kabel i 2001. 

I 1995 tog nkt cables international føring i miljømæssig henseende ved at udvikle et specielt miljøvenligt PVC- og halogenfrit compound. Som en logisk følge heraf har nkt cables næsten kun produceret PVC- og halogenfri kabler siden 2001. 

Vi kalder vores PVC- og halogenfri kabelprogram NOPOVIC. Navnet stammer fra det beskrivende navn ”no polyvinylchloride”, og i dag begynder alle vores kabelnavne af denne type med ”NO”.